Danmarks Smukkeste Triathlon
Sponsorer
Silkeborg Triathlon - lysavisen ...

Tilmelding åben - har du købt startnummer til Danmarks Smukkeste Triathlon?
Ruter

Nedenfor findes en beskrivelse af henholdsvis svømme-, cykel- og løberuten

SAILFISH - SVØMMERUTE:

Svømningen foregår i Almindsø, som er én af Danmarks reneste søer og vandkvaliteten i søen opfylder faktisk kravene for drikkevand. Normalt ligger vandtemperaturen på stævnedagen omkring 20º C. Der svømmes på en 950 m lang trekantbane med start og mål ved Østre Søbad. Banens hjørner er markeret med meget store og tydelige bøjer. Der svømmes med uret således at bøjerne er på højre side af deltagerne.Starten foregår udenfor et hegn, som angiver lavtvandsområde, og foregår på ca. 1,5 m vand. Der vil kun ved starten samt på det sidste stykke op til land være mulighed for at stå på bunden. På 1/2 jernmand svømmes 1 omgang på banen, hvorefter deltagerne skal op og løbe ca. 50 m langs vandkanten. Herefter svømmes endnu 1 omgang på banen.

Anvendelse af kuldebeskyttende dragt er tilladt i henhold til DTriF´s regler herom. Det er påkrævet at bære badehætte under svømningen. Deltagerne får udleveret sponseret badehætte som en del af racepack. En motorbåd med frømænd, flere robåde og et antal hjælpere i kajak sørger for sikkerheden under svømningen. Desuden står vi i telefonisk kontakt med Falck. Stævneledelsen forbeholder sig ret til at tage svømmere ud af konkurrencen, såfremt det skønnes at fuldførelse af svømningen vil være til fare for svømmeren selv eller andre.

Tag en tur i søen her: http://www.youtube.com/watch?v=mjJflG5Rbrc&feature=related

Hovedfolder: svrute.jpgHovedfolder: t1.jpg

 

 

CERVELO / Schaufuss Cykler - CYKELRUTE:
Fra Østre Søbad køres der på cykelstien langs Horsensvej mod Virklund.  I tredje lysregulering efter start, efter 2 km drejes til højre ad Virklundvej, igennem Virklund. For enden af Virklundvej efter 3,2 km drejes til højre ud på Horsensvej.  Efter 3,5 km drejes til højre ad Voldbygårdsvej, der går over i Horsbjergvej, som følges til der er kørt 6,3 km hvor der drejes til højre ad Rustrup Skovvej. Hvor Rustrup Skovvej ender drejes til venstre ad Rustrupvej, som følges til der efter 11 km drejes til højre ad Sepstrupvej. Umiddelbart efter starten på ruten, ca. 100-150 m fremme er der mulighed for udlevering af egenforplejning - v/indkørsel til grusvej i højre side (kaldet ambulancevejen). Dette er et ubemandet depot, hvor du kan have dine egne hjælpere placeret.

Sepstrupvej følges til Asklev. I Asklev by, efter 16,3 km drejes der til venstre ad Asklevvej mod Vrads. Efter 18,3 km kommer en stejl nedkørsel, med et par skarpe sving.

I Vrads drejes der efter  21,9 km til højre og umiddelbart herefter er der væskedepot, ved Vrads Gl. Købmandshandel. Ved dette væskedepot kan du få byttet din drikkedunk mod at aflevere en tom.

 

Ruten fortsætter herfra mod Hjøllund ad St.Bredlundvej og efter 22,2 km drejes til højre ad St.Hjøllundvej. Hvor denne ender efter 27,7 km drejes der meget skarpt (160 grader) til højre ad Fauerholtvej som følges til 32,5 km, hvor der drejes til højre igennem Sepstrup by mod Asklev ad Sepstrupvej.

Efter 34,3 km drejes der i Asklev by til venstre ad Asklevvej. Hvor Asklevvej ender drejes til højre efter 35 km ad Brandevej mod Gjessø og Silkeborg. Brandevej følges forbi Gjessø, og efter 38,2 km kommer endnu en stejl nedkørsel (den legendariske Gjessø Bakke). Her fortsætter Brandevej over i Gjessøvej, som følges til Silkeborg. Efter 43,3 km drejes i lysreguleringen til højre ad Sdr. Ringvej/ Horsensvej , som følges til mål ved Østre Søbad.  I alt 45,25 km.

 

Hovedfolder: cykelrute.jpg

ENDOMONDO: KLIK HER

 

 Højdekurve for Silkeborg Triathlon

Hovedfolder: a2large.png

 

Op- og nedkørsler:
Start          3% Østre Søbad opkørsel (0,9km/24hm)
2,5km        4% Virklund –Voldbygårdvej opkørsel (1,9km/78hm)
7,5km        3% Gjessø opkørsel (0,9km/25hm)
12km         2% Sepstrupvej opkørsel (1,5km/26hm)
18,5km      5 % Asklev nedkørsel (1,5km/68hm)
20km         4% Vrads opkørsel (1,8km/65hm)
35km         3% Brande nedkørsel (0,7km/20hm)
36km         2% Gjessø opkørsel (0,7km/14hm)
38km         5% Gjessø nedkørsel (0,8km/40hm)
40,5km      2% Gjessøvej opkørsel (2,4km/54hm)

Tag en tur på ruten her: http://www.youtube.com/watch?v=6rVjQYhgBr4
 

HER ER PLADS TIL DIT SPONSORAT - LØBERUTE:

Løberuten ligger i et varieret terræn omkring Almind Sø. Der løbes på en ud/hjem rute med vendepunkt ved 6,25 km. Ruten gennemløbes henholdsvis 1 og 2 gange (1/4 og 1/2 jernmand).

Den første kilometer foregår på brede og faste skovstier med en mindre stigning umiddelbart efter start og en kort, men stejl stigning efter ca. 500 m. Den næste kilometer løbes langs Almind Sø og indeholder et stejlt nedløb. Fra anden til tredje kilometer løbes på fortove og asfalterede cykelstier. De sidste kilometer frem til vendepunktet foregår igen på brede skovstier og er let kuperet. Ved vendepunktet v/Østre Søbads P-plads, hvor der også vil være et publikums-hotspot. Her er der mulighed for at udsætte egenforplejning og have dine egne hjælpere placeret.  

 

Silkeborg SPRINT Triathlon
Sponsorer