Generel Information



Silkeborg Triathlon 2024 - Danmarks Smukkeste Triathlon - Klassikeren

Max. tid:
5 timer for 1/4 jernmand 7,5 time for 1/2 jernmand.

CUT-OFF TIDER på 1/2 jernmand:
Svømning 1 tim./10 min. - efter cykling 5 tim./15 min.

Cykelruten lukkes ned kl. 15:15 (gælder begge distancer) - T2 lukker kl. 15:15 - Bike-check-ud åbner kl. 15:15. Løberuten ved vendepunkt 5,25 km lukker kl. 17:00.


Max. deltagerantal på 276 (kvart jernmand) henholdsvis 168 (halv jernmand og aquabike)

Startgebyrer - se under den enkelte distance.
 

Afbestilling/refusion af startgebyr:

Såfremt du bliver forhindret i deltagelse, så har du mulighed for at benytte den garanterede refusionsordning indtil 30. juni:

Afbestillings-/refusionsordning gælder kun for selve startgebyret, ikke for eventuel tilkøbt EPM-licens (endagslicens).

Ved brug før 15. marts - 75% tilbagebetaling
Ved brug mellem 15. marts og 30. juni - 50% tilbagebetaling
Ingen refusion af startgebyr efter 30. juni 

Hvis du vil benytte refusionsordningen skal du sende en mail til silkeborgtriathlon@gmail.com - Vi behandler så vidt muligt mails vedrørende tilbagebetaling ugentligt. 

Vi gør opmærksom på at vi ikke overfører startgebyr til næste år, såfremt du af en eller anden årsag måtte blive forhindret i deltagelse. Overdragelse af startnummer er IKKE tilladt - alt gensalg skal foregå igennem stævnekontoret. Vi gør i den forbindelse opmærksom på at der skal fremvises gyldigt ID ved afhentning af startnummer.

Såfremt du ønsker ændring af valgt distance, så har du mulighed for at skifte distance mod et administrationsgebyr på 150 dkk. Ved skift fra 1/4 til 1/2 distance skal du også betale prisdifferencen. Ændring sker ved at sende en mail til silkeborgtriathlon@gmail.com

Yderligere oplysninger:

Mail til: Silkeborg Triathlon - besvares så vidt muligt samme dag. Dog kan der i sommerferien være længere svartid, men du hører fra os.


Reglement:
Stævnet afvikles som et sikkerhedscertificeret-stævne under Triatlon Danmark, og følger forbundets reglement. Det betyder bl.a. at badehætte er obligatorisk (sponsorbadehætte udleveres i racepack), godkendt cykelhjelm og 12 meter regel på cykelturen for alle distancer (drafting er ikke tilladt). Våddragt er påkrævet på ½ jernmand. Deltagere må KUN modtage hjælp fra officielle hjælpere! Personlig forplejning må KUN udleveres ved de officielle forplejningsstationer. Deltagelse foregår på eget ansvar. Triatlon Danmark stiller med dommere til stævnet, og anvisninger fra disse skal følges.

Aldersklasser:
Der konkurreres i forskellige aldersgrupper (kvinder og mænd konkurrerer hver for sig):

1: 18 - 39 år
2: 40 - 44 år
3: 45 - 49 år
4: 50 - 54 år
5: 55 - 59 år
6: 60 - 64 år 
7. 65 - 69 år
8. 70 - 74 år 

Min. alder for deltagelse på begge distancer 18 år, dvs. årgang 2006 og bagud (eller fylde 18 år i løbet af 2024).

Tidsplan: Søndag - 25. august 2024 - DM Middel (halv jernmand) og Aquabike

08:00 Skiftezonen og registrering åbner for DM Middel/DM Aquabike 
09:15 > 09:30 Briefing/instruktion - ALLE på DM MIDDEL/DM Aquabike
09:30 > 09:45 Pre svøm - ALLE skal være ude af vandet 09:45 og gå til start
09:45 Skiftezonen lukker

10:00 START DM Middel - ELITE Herrer 
10:02 START DM Middel - ELITE Damer 
10:05 START DM Middel - AG 18-39
10:07 START DM Middel - AG 40+ og DM Middel Aquabike


12:30 Første deltager i T2 (estimeret)
13:50 Første deltager i mål (estimeret)
15:00 Præmieoverrækkelse (estimeret)
17:30 Finishline og tidtagning lukker

Tidsplan: Søndag - 25. august 2024 -Kvart jernmand og stafet

09:30 Skiftezonen og registrering åbner 
10:45 > 11:00 Briefing/instruktion (alle deltagere)
11:00 > 11:15 Pre svøm - ALLE skal være ude af vandet 11:15 og gå til start
11:15 Skiftezonen lukker

11:30 START 1/4 jernmand (alle deltagere)

12:55 Første deltager i T2 (estimeret)
13:30 Første deltager i mål (estimeret)
14:20 Præmieoverrækkelse (estimeret)
17:30 Finishline og tidtagning lukker


Præmier:
Præmier på henholdsvis DKK 1.000, DKK 750 og DKK 500 til de 3 hurtigste herrer og damer i generalklassementet på 1/2 jernmand samt tilsvarende gavekort på den 1/4 jernmand. 
Der vil være plakette til alle AG klassevindere på den kvarte jernmand (incl. det vindende stafethold.

Mødested og tid:
Startstedet er Østre Søbad, som er beliggende ved Almind Sø lige syd for Silkeborg. Stedet findes let ved at se på kortet over cykelruten.

Såfremt en distance får mere end 100-150 deltagere forbeholder arrangøren sig ret til at opdele feltet i 2 startgrupper. 

Kom i god tid, da cykler og konkurrencetøj skal anbringes i skiftezonen. Racebriefing umiddelbart før start og Athlete Guide udsendes til alle deltagere.


Løbsnumre:

Ved registrering udleveres din startpose (racepack), hvorpå startnummeret er påført.
I startposen finder du dit startnummer m.v. (se under racebriefing). Udlevering af startnumre finder sted fra kl. 8.00, og stopper ca. 45 min. før start på de respektive distancer.

Placering af cykler og konkurrencetøj:
Cyklerne anbringes på de anviste, nummererede pladser, hvor også cykel- og løbetøj anbringes. Omklædning foregår ved cyklen, idet der IKKE er mulighed for omklædning i telt.

Ved afhentning af cykler efter stævnet scannes din chip og sammenholdes med startnummer på din cykel, således at ingen cykler afhentes uretmæssigt.
Der vil være mulighed for bagageopbevaring, som er under opsyn ved hele stævnet.

Badefaciliteter:
Toiletter findes ved start.
Der er ikke mulighed for bad ved start-/mål-området, men søen er selvfølgelig til rådighed også efter stævnet.

Parkering: 
Parkering på stævnedagen henvises til begge sider af Horsensvej - umiddelbart op til stævnepladsen ved Østre Søbad, Almind Sø. Der må ikke parkeres på skovveje i området, som blokerer for adgange.

Hovedfolder: parkering.jpg

 

 
 
 
 



SPONSORER