Cross Triathlon - Silkeborg sponseret af

DM Cross Triatlon Agegroup - 750 m svømning (australsk landgang mellem 1. og 2. omg.) - 20 km MTB (2 x 10 km) - 5 km trail løb

DM Cross Triatlon Agegroup -  1500 m svømning (australsk landgang mellem 1. og 2. omg.) - 30 km MTB (3 x 10 km) - 10 km trailløb (2 x 5 km)

Motion Cross Triatlon - 375 m svømning - 10 km MTB - 2,5 km trail løb
 

LØRDAG - 28. august - kl. 13:00 (dagen før det klassiske hovedstævne)

 
Max. tid estimeret til: 4,5 time

I prisen får du forplejning, t-shirt, medalje, resultatliste og diplomudskrivning.

Vi gør opmærksom på at vi ikke overfører startgebyr til næste år, såfremt du af en eller anden årsag måtte blive forhindret i deltagelse. Overdragelse af startnummer er IKKE tilladt - alt gensalg skal foregå igennem stævnekontoret. Vi gør i den forbindelse opmærksom på at der skal fremvises gyldigt ID ved afhentning af startnummer.


Yderligere oplysninger:

Mail til: Silkeborg Triathlon - du kan forvente svar indenfor 5 dage. Dog kan der i sommerferien være længere svartid, men du hører fra os.

Arrangørgruppen:
Organisationen bag Silkeborg Triathlon.

Stævnet afvikles efter Triatlon Danmarks regler. Det betyder bl.a. at badehætte (sponsorbadehætte udleveres i racepack) og godkendt cykelhjelm er obligatorisk. Deltagere må KUN modtage hjælp fra officielle hjælpere! Personlig forplejning må KUN udleveres ved de officielle forplejningsstationer. Deltagelse foregår på eget ansvar. Anvisninger fra officials skal følges.

Aldersklasser:
Kvinder og mænd konkurrerer hver for sig i følgende aldersgrupper:

Aldersklasse inddeling for DM Cross Triatlon - 18-39 (24-39 på mellem), Veteran 40-49, 50-59, 60-69, 70-79 osv.
Min. alder for deltagelse på mellem distancen er 24 år (eller fylde 24 år i løbet af 2021)

Tidsplan: Lørdag - 28. august 2021

11:30 Skiftezonen og registrering åbner for ALLE
 
12:25 Instruktion Aspiranter/Cross Motion
 
12:35 Skiftezonen lukker - Aspiranter/Cross Motion
 
12:40 Deltagerne forlader skiftezonen
 
Start - Silkeborg Cross Triathlon

12:45 - Aspiranter i DM TRI serien (375/10/2,5)

12:50 - Cross Triatlon Motion (375/10/2,5)

13:15 - DM Cross Triatlon KORT (750/20/5)

13:30 - DM Cross Triatlon MELLEM (1500/30/10)

Instruktion øvrige starter - opdateres........

16:00 MTB-ruten lukker (opdateres)
 
16:05 Bike Check ud åbnes (opdateres)
 
17:00 Præmieoverrækkelse (opdateres)
 
17:30 Finishline og tidtagning lukker (opdateres)
 
Præmier:

Præmier til de 3 hurtigste herrer og damer overall på DM distancerne og DM medalje fra Triatlon Danmark. 

Mødested og tid:

Startstedet er Østre Søbad, som er beliggende ved Almind Sø (Horsensvej 2) lige syd for Silkeborg. 

Kom i god tid, da cykler og konkurrencetøj skal anbringes i skiftezonen. Racebriefing umiddelbart før start. Der udsendes "Athlete Guide" til deltagerne i ugen op til stævnedagen.

Løbsnumre:
Ved info/registrering udleveres din startpose (racepack), hvorpå startnummeret er påført.

I startposen finder du dit startnummer m.v. (se under racebriefing). Udlevering af startnumre finder sted fra kl. 12:00, og stopper ca. 45 min. før start på distancen.

Placering af cykler og konkurrencetøj:
Cyklerne anbringes på de anviste, nummererede pladser, hvor også cykel- og løbetøj anbringes. Omklædning foregår ved cyklen, idet der ikke umiddelbart er mulighed for omklædning i telt. Dog kan omklædningsrum ved søbadet anvendes i begrænset omfang.


Ved afhentning af cykler efter stævnet scannes din chip og sammenholdes med startnummer på din cykel, således at ingen cykler afhentes uretmæssigt.
Der vil være mulighed for bagageopbevaring, som er under opsyn ved hele stævnet.

Badefaciliteter:
Toiletter findes ved start.
Der er ikke mulighed for bad ved start-/mål-området, men søen er selvfølgelig til rådighed også efter stævnet.

Parkering:
Parkering på stævnedagen henvises til begge sider af Horsensvej - umiddelbart op til stævnepladsen ved Østre Søbad, Almindsø. Der må ikke parkeres på skovveje i området, som blokerer for adgange. Naturstyrelsens personale vil (og har tidligere) udstedt bøder for biler der er parkeret i skoven, og ikke er har respekteret den opsatte skiltning.

 
 
 

SPONSORER